Visual Quality - Roller


Modulet Roller giver dig mulighed for at oprette og vedligeholde alle roller i kvalitetsstyringssystemet.

Skærmbilledet nedenfor viser modulet Roller i Visual Quality. Som det fremgår kan du tilgå dette modul ved at vælge panelet Stamdata i navigationsmenuen.


Som standard anvender modulet visningen Simpel liste, men du kan også få mere detaljeret information i listen ved at vælge visningen Detaljeret liste i værktøjslinien.

Oprettelse af rolle

Du kan oprette en ny rolle i den valgte mappe via værktøjslinien (se afsnittet Generelle kommandoer). Herved vises databladet for den nye rolle.

Fanebladet Generelt


Id. Id for rollen. Dette er unikt for rollen, og således kan to roller ikke have samme Id

Navn. Rollens navn.

Beskrivelse. Beskrivelse af rolle. Du har den indbyggede HTML editor til rådighed for beskrivelsen.
 

Fanebladet Statistik

De 4 felter på dette faneblad udfyldes automatisk når rollen gemmes. Felterne kan ikke editeres.
Du gemmer data for rollen ved at klikke på kommandoen Gem og Luk i værktøjslinien.
Med Esc tasten fortryder du dine ændringer og lukker vinduet.

Ændring af rolledata

Du kan åbne databladet for en rolle og redigere data ved at vælge kommandoen Åben i værktøjslinien (se afsnittet Generelle kommandoer).

Opret relationer til Brugere og Kvalifikationer

Ved at vælge kommandoen Relationer i menuen (se afsnittet Generelle kommandoer) kan du oprette relationer til Brugere og Kvalifikationer for den valgte rolle:


I denne relationsform kan du knytte brugere og kvalifikationer til den valgte rolle ved at vælge knappen > og fjerne eksisterende relationer ved at vælge dem i listen til højre og klikke på knappen <.